|
| 30 Jun, 2008 23:14 |
La Marmotte 2008 |
|
|
Med ca. et kvarters forsinkelse kommer nu juni måneds sidste blogindlæg...
På onsdag tager jeg tidlig morgen af sted i bus mod Alperne, for at deltage i cykelløbet La Marmotte, som jeg også deltog i sidste år - det var også derfor, jeg var ude og købe en del cykelting ind i lørdags. Jeg håber at kunne forbedre min tid på 7:48 timer fra sidste år. En tid på nede omkring syv timer ville være rart, men jeg ved ikke helt, om det er muligt. Men det vil tiden jo vise.
Profilen for løbet kan ses her, og den minder faktisk meget om en af de store bjergetaper i Tour de France i år (17. etape, der bliver kørt 23. juli), hvis profil kan ses på TV2's hjemmeside her. Faktisk er det præcis de samme bjergtoppe, der skal krydses, men for de første tre af dem, foregår opkørslen fra den modsatte side af bjerget.
Selve løbet er på lørdag, og jeg regner med at være tilbage igen engang om mandagen. Så indtil da (og sikkert også lidt længere tid frem fordi jeg er doven), må folk undvære indlæg her på bloggen.
PS. Opdagede nu, at jeg ikke havde fået indstillet bloggens ur til sommertid endnu (det er efterfølgende gjort), så indlægget kom officielt med under juni... |
|
| |
Kategori : Generelt
| Af : Martin Toft | Kommentarer [1] | Referencer [0] |
|
|
| 29 Jun, 2008 18:41 |
Slagtning af hest |
|
|
Så kan jeg vist lige nå et nyt blogindlæg inden EM-finalen (i fodbold, for dem der ikke følger med).
Før jeg går til slagtningen af en hest, kan jeg nævne, at jeg i dag fik kørt en god cykeltur på 204 km sammen med Jacob Juul. Det tog lidt over syv timer (7½ inklusive et enkelt pitstop og en punktering) alt i alt, hvilket vist gav os en gennemsnitsfart på 28-29 km/t, hvilket er udmærket taget i betragtning af det blæste en del (modvind ud og medvind hjem). Vi kom ud forbi Roskilde og kørte så til Næstved og over Køge tilbage til København.
Og så til det spændende. Jeg oplevede nemlig noget rimelig klamt for et par uger siden, da jeg cyklede til DTU. På vejen til DTU ligger en rideskole (Taarbæk Rideskole hedder den vist). En håndfuld meter ved siden af cykelstien på græsset lige uden for en indhegning lå en hest ved siden af en bil med en hestetrailer. Der stod en mand lige ved siden af hesten og en dame nogle meter væk.
Lige idet jeg kigger over på hesten, ser jeg manden ved siden af den rejse sig op med en eller anden genstand i hånden (hvilket jeg gætter på er en kniv), som han fører væk fra halsen af hesten. Da jeg kigger ned på hestens hals, står der en tyk stråle af blod ud fra den, hvorefter jeg vælger at kigge væk.
Jeg går ud fra det har været en dyrlæge, der har haft en god grund til at slagte hesten, men jeg må sige, jeg er lidt overrasket over, at man alligevel kan gøre den slags mere eller mindre på åben gade. Nu var det om formiddagen, hvor der måske ikke kommer så mange forbi, men det kunne da godt tænkes, at der var kommet nogle børn forbi, der normalt har deres gang på rideskolen. Jeg tvivler på de ville blive ved med at være medlem af dén rideskole ret længe, hvis de havde set det. |
|
| |
Kategori : Generelt
| Af : Martin Toft | Kommentarer [0] | Referencer [0] |
|
|
| 28 Jun, 2008 17:21 |
Gone in Fifity-Two Seconds |
|
|
Nå, nu bliver dette ikke blogindlæg ikke om slagtning af en hest, men det kommer nok i næste indlæg i stedet.
I dag lavede jeg nemlig min bedste minestrygertid i år - 52,43 sekunder på ekspert. Det er min fjerdebedste tid samlet (har også en 49, 51, og en anden maginalt bedre tid på 52 sekunder). Selve brættet var dog rimelig let, så det var sådan set ikke vildt hurtigt spillet, men altid rart at få en god tid.
Derudover har jeg også været ude og købe diverse cykeldele og -tøj for 3.816 kroner i dag, så jeg burde kunne klare mig det næste stykke tid.
Og denne gang tror jeg altså (igen), at mit næste indlæg bliver noget om slagtning af en hest... |
|
| |
Kategori : Generelt
| Af : Martin Toft | Kommentarer [0] | Referencer [0] |
|
|
| 27 Jun, 2008 16:11 |
Tyren |
|
|
Så fik jeg endelig sommerferie, og derfor må jeg hellere se at komme i gang med at få skrevet juni måneds blogindlæg. Jeg har haft rimelig travt med junikurset på DTU de seneste tre uger, men det er altså færdig nu, så forude venter to DTU-fri måneder - mere eller mindre i hvert fald.
Jeg tror, jeg vil starte juni måneds første indlæg med en kort beretning om mit første licensløb i cykling (det første efter jeg har fået licens i hvert fald). Det var lørdag d. 14. juli i Farum, hvor ruten gik ud over Ganløse og den gode bakke Tyren (ca. 300-350 meter lang og en stigning på 6-7%).
Der skulle køres fem omgange à ca. 16 km, og på tredje omgang (mener jeg, det var) kom to ryttere af sted i et udbrud. Da de ved fjerde omgangs begyndelse havde ca. 2 minutters forspring, kunne vi (Jacob Juul og undertegnede) godt se, at de nok ikke blev hentet. Derfor tænkte jeg, at man lige så godt kunne prøve at stikke af fra feltet, og spurgte derfor Jacob, om han ville rykke med, hvis jeg prøvede at stikke af på Tyren, da jeg havde set, at der var en del i feltet, der sad og var noget stakåndede de andre gange, vi havde kørt over den med bare 20-25 km/t. Det ville han godt, og foreslog kort efter, at det måske var smartere, at det var ham der prøvede at stikke af, og jeg bare rykkede med, da Jacob har en højere peak power (maksimum kraft) til at rykke væk med.
Som sagt så gjort, og Jacob gav den fuld skrue med næsten 40 km/t det meste af Tyren (du må gerne lige sende mig de præcise data fra din avancerede cykelcomputer, Jacob), så selv undertegnede måtte bide tænderne sammen for at følge med (jeg så min puls runde de 200 slag/min ud af øjenkrogen på mit pulsur). Til gengæld var alle andre i feltet håbløst sat da vi nåede toppen - vi kunne kun lige se to andre et stykke bagude, der havde ligget lidt foran feltet i starten af Tyren, og havde prøvet at følge med i vores ryk.
Derfra var det bare at give den fuld gas på de sidste 22-23 km afløbet, hvilket vi så gjorde. Vi holdt en gennemsnitsfart på ca. 40 km/t resten af løbet og blev henholdsvis nummer tre og fire ca. 30 sekunder efter vinderen og lidt over 1½ minut foran feltet. Jacob blev selvfølgelig nummer tre, da han som sagt har en bedre spurt en mig.
Jeg tror mit næste indlæg, bliver noget om slagtning af en hest... |
|
| |
Kategori : Generelt
| Af : Martin Toft | Kommentarer [0] | Referencer [0] |
|
|
| 31 May, 2008 22:56 |
Fokusér - bom! |
|
|
Puha, så fik man sgu afsluttet maj måned med en frisk cykeltur på 203 km. Desværre var der en eller anden klaphat, der prøvede køre mig ned ved at køre ind foran mig og bremse omkring Tisvildeleje, da han tilsyneladende ikke kunne lide, at jeg kørte i kanten af vejbanen. Jeg tror ikke han havde opdaget, at der ikke var nogen cykelsti. Specielt fordi han selv var ved at køre ud i den bløde rabat i forsøget på at køre ind foran mig med både kone og barn i bilen. Flot.
Nå, men hvorom alting er, så er eksamenerne næsten overstået for mig dette semester. Jeg mangler blot en kort mundtlig eksamen på fem minutter på mandag, og så står den ellers bare på rapporter/journaler i juni, hvorefter der er sommerferie i to måneder. Very noice. |
|
| |
Kategori : Generelt
| Af : Martin Toft | Kommentarer [3010] | Referencer [0] |
|
| |
| 1 2 3 ...23 24 25 Next |
|
|