Så blev det endelig varmt vejr hernede. Vejrudsigten sagde 20 grader i dag, men jeg tror, at det har været endnu varmere. I solen nåede termometret på min cykelcomputer i hvert fald op over 30 grader omkring middag. Det blæste til gengæld en del, men dog ikke så meget som det gør nu, hvor vinden er taget yderligere til i styrke.
Det minder helt om en god sommerdag derhjemme. Det var varmt at køre selv i shorts og korte ærmer. Det ser dog ud til at blive lidt køligere igen de næste dage, men dog stadig meget varmere end hjemme i Danmark. |