MartinToft.net Blog myBloggie 2.1.6 © 2005   
27 Jun 2010   09:21:56 pm
Gang i cyklen
Så blev det endelig sommer her på de nordligere breddegrader. Og enden af juni måned nærmer sig med hastige fjed, så det er blevet tid til lidt blogindlæg igen.

Jeg fik til sjællandsmesterskaber i enkeltstart i starten af måneden egentlig gennemført en nogenlunde ordentlig enkeltstart i år. Den i starten af maj i Esbjerg var måske også ganske ok, men her i juni har det i hvert fald kørt nogenlunde - og uden sygdom, ikke mindst.

Jeg fik en fjerdeplads i B til omtalte sjællandsmesterskab. Ruten var officielt 27,0 km og meget flad og uden særlig meget vind. Jeg kørte i tiden 36:13 minutter, og da ruten ifølge min cykelcomputer (som jeg gør en del ud af viser korrekt) viste at ruten var 100-200 meter længere, gav det en gennemsnitsfart på 45 km/t rent.
Category : General | By : Martin Toft | Comments [0] | Trackbacks [0]
01 Jun 2010   02:50:46 pm
Vejrudsigt classic
Nu har det regnet her en stor del af tiden i hvert fald de sidste fire timer. Jeg synes ikke helt det passer med den vejrudsigt, jeg så på DMI forleden, så jeg gik ind og tjekkede igen. Og de har vist ikke helt fået den opdateret.

Jeg har taget et screenshot, hvor man kan se, at det ifølge DMI skulle blive 17 grader i dag, og der kun skulle falde 0,2 mm regn. Kigger man længere nede på siden og ser, hvordan vejret egentlig er, så er det 12-13 grader og regn ifølge deres målestationer.

En anden lille ting, som jeg også før har lagt mærke til, er, at vejrudsigten er fra kl. 15:00. Meget sjovt, da det først er om et kvarter...
Category : General | By : Martin Toft | Comments [0] | Trackbacks [0]
31 May 2010   10:01:38 pm
Kom nu ind i kampen
Nogle gange ser man ting i fjernsynet, som får en til at føle sig lidt rig, selvom man ikke er det. En sådan situation indtraf for et øjeblik siden for mig.

I Station 2 var der et indslag om et nogle mænd (tror det var tre), der med oversavet jagtgevær røvede en butik. Udbyttet var - hold fast - 30.000 kroner! Så kan hver røver betale både husleje OG mad i hvad - to måneder? Hvor mange timers arbejde vil det tage at snyde staten for mere? En halv måske.

Hvis man har tænkt sig at begå røveri med et oversavet jagtgevær, må man gerne i det mindste sigte lidt højere end en gennemsnitlig månedsløn. Så sats dog lidt og gå efter en pengetransport med en håndfuld millioner i udbytte.

Jeg tror i øvrigt jeg har vænnet mig til et tropisk klima. Jeg cyklede i hvert fald tre timer i dag i 15-20 grader med både lange bukser, fleece og en vindtæt vest uden det blev for varmt. Det er lige før det skal være 30 grader før jeg ifører mig shorts og korte ærmer.
Category : General | By : Martin Toft | Comments [0] | Trackbacks [0]
30 May 2010   09:18:21 pm
Smuttur til Zürich
I dag var det så tid til en afslappet regnvejrsdag. Det er rart at tage en halv dag i sengen, uden det skyldes, at man er tvunget til det pga. sygdom. Med den gode tid i dag har jeg lagt mærke til, at jeg efter i går er blevet lidt solskoldet på hænderne. Det er første gang jeg er blevet skoldet i Danmark i år.

På onsdag får jeg udleveret et eksemplar af Samsungs nye mobil Wave, som jeg skal teste. Jeg glæder mig til at se, om de har fået strikket deres nye system Bada ordentlig sammen.

Samme dag er jeg også blevet inviteret til europæisk lancering af deres Android-model Galaxy S, så jeg tager også en kort tur til Zürich på onsdag.
Category : General | By : Martin Toft | Comments [0] | Trackbacks [0]
29 May 2010   09:18:15 pm
Fuld fart på Lolland
Så fik jeg kørt en 30 km enkeltstart på Lolland ved Birket i dag.

Som jeg skrev i går har jeg været ret syg en uges tid, og blev først helt rask i onsdags, så jeg havde ikke de store forhåbninger til i dag. Det gik dog nogenlunde, og jeg følte mig godt tilpas på cyklen. Nogen fremragende tid blev det ikke, men alt i taget i betragtning gik det fint.

I morgen er der løb igen på Lolland, men det springer jeg over. Det bliver dårligt vejr, og jeg vil ikke presse min krop for meget, efter jeg lige har været syg - så har jeg det med bare at blive syg igen.
Category : General | By : Martin Toft | Comments [0] | Trackbacks [0]
 
Prev 1 2 3 4 ...14 15 16 Next
Aug 2010 September 2010 Oct 2010
S M T W T F S
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30   
Categories
General[80]
Recent
Aktivering
Djursland
Sejr i parløbet
Parløb i Værløse
Lang tur i sommervejr
Cykling og smartphones
Public Service Announcement
Pimp My Ride
DM i enkeltstart
Tankeekesperiment om aerodynamik
Archives
December 2009[5]
November 2009[4]
October 2009[3]
September 2009[5]
August 2009[7]
July 2009[8]
June 2009[9]
May 2009[7]
April 2009[9]
March 2009[7]
February 2009[8]
January 2009[8]
User List
Martin Toft[80]
Search
Syndication
Template theme : aura
Powered by myBloggie Copyright © 2004 2006
-- myWebland --