MartinToft.net Blog myBloggie 2.1.6 © 2005   
26 Jul 2009   12:41:43 am
Lidt om enkeltstartcyklen
Så er det vist tid til at lave lidt indlæg igen. Lige nu er jeg for træt til at opsummere min tur til Alperne tidligere på måneden, så det vil jeg i stedet gøre en af de kommende dage.

I stedet kan jeg lige fortælle et par andre korte cykelrelaterede ting. Da jeg var i Alperne, var der nemlig enkeltstart herhjemme, og derfor lånte Jacob Juul min enkeltstartscykel. Han fik en tredjeplads på den, så vi nu begge har 5 point i B-klassen.

I dag gik jeg så i gang med at sætte min enkeltstartscykel lidt i stand. Ikke at den har det store brug for det, men der er lidt småting hist og her, som jeg lige er gået i gang med at kigge på. Den største af tingene er forbremsen, som jeg længe har gået og spekuleret over, hvad jeg skulle gøre ved, da den oprindelige forbremse jeg købte, ikke passede, hvorfor jeg bruger en billigere forbremse, jeg havde liggende. Jeg opdagede så forleden, at et australsk pro-team brugte samme type bremser, og havde monteret en bagbremse foran. Jeg vil derfor tjekke, om jeg også kan lave dette trick på min cykel, og nok i givet fald købe en bagbremse til at sætte på foran.
Category : General | By : Martin Toft | Comments [0] | Trackbacks [0]
30 Jun 2009   05:55:35 pm
Indlæg fra Alperne
Der var minsandten et trådløst netværk på campingpladsen hernede, så det sidste indlæg bliver skrevet her ved foden af Alpe d'Huez.

Jeg kørte Alpe d'Huez så hurtigt som muligt i dag, men desværre blev tiden kun på 48 min., dvs. 1 min. langsommere end min rekord fra 2007 (nok egentlig nærmere 45-50 sek. langsommere, men det gør ikke den store forskel). Jeg tror varmen spillede en stor rolle, da det var lige over 30 grader og bagende sol ved start og ca. 24 grader og sol på toppen - modsat de 10-15 grader og silende regn i 2007, der virkede afkølende. Det var tanken, at jeg skulle have kørt om formiddagen i dag, men klokken blev 11:56 før jeg havde fået varmet op og kom af sted op ad bjerget, og så var det altså nået at blive ret varmt, hvilket gør det en tand hårdere. Tror alle andre hernede synes det er en hurtig tid, men jeg er ikke helt tilfreds, når jeg nu har kørt hurtigere før.

Jeg tror jeg forsøger at køre Alpe d'Huez igen i morgen aften. Det ville egentlig være mere optimalt om morgenen, da det så er blevet lidt varmere, når man skal køre ned igen, men dels er jeg intet morgenmenneske, og dels er jeg nok ikke helt restitueret allerede i morgen tidlig. Det håber jeg så på jeg er i morgen aften - der er trods alt gået ca. 30 timer siden min tur i dag.

Ud over cykelture i bjergene går tiden hernede primært med afslapning i hytterne eller ved poolen, men jeg må indrømme, at jeg ikke kan slappe helt af, før jeg forhåbentlig får slået min rekord op ad Alpe d'Huez. Det håber jeg meget jeg kan i morgen. Ellers må det vel vente til næste år...
Category : General | By : Martin Toft | Comments [0] | Trackbacks [0]
26 Jun 2009   09:26:37 pm
Til Alperne igen i år
Så blev det til en stille og rolig tur på 4 timer på cyklen i dag. Plus en punktering naturligvis. Mine ben var lidt tunge - det har åbenbart været lidt hårdere i går til enkeltstarten, end jeg umiddelbart troede. Selvom det trods alt kun var 54-55 minutters ydelse.

I morgen aften tager jeg af sted mod de franske Alper for at køre motionsløbet La Marmotte d. 4. juli. Jeg gør formentlig også et forsøg på at slå min personlige rekord op ad Alpe d'Huez, når jeg er dernede. Min rekord fra 2007 lyder på 47 min., og jeg håber på med lidt held og gode ben at kunne klare det på 45 min. i år.

Jeg prøver nok at klemme et sidste indlæg ind i morgen, men det bliver sikkert en travl dag, så hvis der ikke er tid, og der ikke er internet i Frankrig, så bliver juni måneds sidste indlæg nok forsinket en uges tid ind i juli.
Category : General | By : Martin Toft | Comments [0] | Trackbacks [0]
26 Jun 2009   12:43:19 pm
DM i enkeltstart
Som nævnt i forrige blogindlæg var jeg til DM i enkeltstart i Sønderborg i går. For en gangs skyld var jeg i god tid, og jeg nåede at få varmet nogelunde op, og følte mig egentlig godt tilpas. De første 30 km syntes jeg også det kørte okay, men jeg gik lidt død de sidste 5-10 km, hvor der kom nogle bakker, og der var en del sving og 400 meter med brosten.

Jeg tabte min dunk på brostenene, men da der var relativt kort hjem, gjorde det egentlig ikke noget. Egentlig syntes jeg det hjalp lidt med brosten, da ens ben lige fik en kort pause, da jeg alligevel ikke havde lyst til at give den fuld gas hen over dem.

Jeg startede i regnvejr, men efter omkring 10 km holdt det op, så da jeg kom til stykket med brosten og en del sving var vejen heldigvis tør. I starten var der dog også nogle tekniske stykker, som jeg altså måtte køre på våd vej. Jeg startede dog i sidste halvdel af de startende, så de fleste har nok kørt mere på våd vej end mig.

Samlet kørte jeg de 38,5 km på 54:36 minuttter, hvilket giver en gennemsnitsfart på 42,3 km/t. Da ruten var ret kuperet er jeg egentlig tilfreds nok. Det rakte til en 47.-plads ud af de 59 gennemførende, hvilket trods alt er godkendt - de 10-20 første er fuldtidsprofesionelle, så de er ikke så nemme at slå.
Category : General | By : Martin Toft | Comments [0] | Trackbacks [0]
25 Jun 2009   07:44:03 am
Lidt opdatering på cyklingen
Så er der måneden ved at rinde ud igen, så jeg skynder mig lige at lav et hurtigt blogindlæg.

Mit første cykelløb i B-klassen blev en enkeltstart grundlovsdag. Det var første gang jeg fik skaffet en enkeltstartstrikot, og jeg ved ikke, om det var det, der hjalp, men jeg hev i hvert fald en tredjeplads hjem med en tid på 40:34 min. på en 30,2 km lang og forholdsvis teknisk rute.

Dagen sad jeg blot med feltet hjem, og siden har jeg faktisk ikke kørt løb, da jeg tog en løbsfri weekend weekenden efter og blev syg onsdag i sidste uge. Jeg blev først helt rask mandag, og i dag skal jeg så til Sønderborg og køre DM i enkeltstart omkring Dybbøl Mølle, selvom min forberedelse ikke har været den bedste med sygdom lige op til. Det bliver nu alligevel meget sjovt at skulle køre mod de bedste profesionelle danskere, selvom vinderchancerne nok ikke er så store.
Category : General | By : Martin Toft | Comments [0] | Trackbacks [0]
 
Prev 1 2 3 ...12 13 14 15 16 Next
Aug 2010 September 2010 Oct 2010
S M T W T F S
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30   
Categories
General[80]
Recent
Aktivering
Djursland
Sejr i parløbet
Parløb i Værløse
Lang tur i sommervejr
Cykling og smartphones
Public Service Announcement
Pimp My Ride
DM i enkeltstart
Tankeekesperiment om aerodynamik
Archives
December 2009[5]
November 2009[4]
October 2009[3]
September 2009[5]
August 2009[7]
July 2009[8]
June 2009[9]
May 2009[7]
April 2009[9]
March 2009[7]
February 2009[8]
January 2009[8]
User List
Martin Toft[80]
Search
Syndication
Template theme : aura
Powered by myBloggie Copyright © 2004 2006
-- myWebland --